Vi klumper os sammen i byerne

Før havde vi mange landmænd med små husmandsbrug og der var handel i selv små byer og liv og naboer.

Som tiden er gået, måtte mange små husmandslandbrug lukke ned og blev lavet om til fritidsejendomme, hvor man kun kom om sommeren i ens sommerferie. Dermed startede glidebanen som så blev butikkernes død i de små byer.

Nogle købte disse små jorde op som blev til industrilandbruget som vi kender det i dag. Andre har købt mindre jorde for at holde lidt husdyr for at dyrke sine interesser eller pga. ens overbevisning om at det er bo på landet er idyl og sundt liv.

Men selv om der stadig bor mennesker på landet på små jorde, så kan det aldrig være med til at holde butikker på landet i live.

Der er tale om affolkning uden for kommunerne storby og det er der fordi alt uddannelse, fritidsaktiviteter og andre former for foreningsliv er flyttet til kommunernes storby.

I dag kræver det at man har råd og bil for at kunne bo uden for en kommunes storby, så mange vil være afskåret fra at deltage, hvis de bosætter sig i en lille by.

Det sidste som nok er med til at nu ses det i større tal, ja det ses nærmest som e flugt fra de små byer til kommunernes storby er nok at der ikke mere er lokale praktiserende læger. Selv sygehus og anden form for hjælp er meget begrænset uden for kommunernes storby. Folk går op i om de hurtigt kan få lægehjælp i form af ambulance og om det er nemt at komme til genoptræning, men også de mere dagligdags hjælp som blodprøver og tandlæger.

I det hele taget vil alle ind til hvor de kan få hjælp, komme i kontakt med offentlige, handle og komme til fritidsaktivitet

Der er sket en centralisering og den har været med til dette og det kan ikke rettes op på ved at flytte et lille ubetydelig antal arbejdspladser til nogle få byer.

Der skal tænkes innovativt og der skal ændres på hele strukturen omkring det der heller ”bor man på landet eller i byen”. Den nye tanke skal indeholde forståelse for folk måde og ønske om at leve på og sammensætningen er meget anderledes end den har været indtil dato.

Inden for teknologien kan vi tænke i nye baner, men når det gælder vores måde at leve på kniber det som land at tænke nyt. Folk vil gerne men landet kan ikke følge med og har måske ikke helt forståelse for det nye, da politikerne stort set stadig lever på den måde vores bedsteforældre gjorde, men det ønsker mange andre borgere ikke.