Pressemeddelelse marts – 2019

Hvordan kan det arbejdende folk inkl. dem som skal hjælpe de mennesker som har det sværest i samfundet tænke anderledes, når hele tiden der er negative omtaler fra politikerne, kommunerne og andre bedre vidende folk. Der er blevet talt negativt om dem som har det sværest i samfundet igennem de sidste 20 år og tonen bliver mere og mere hård og umenneskelig. Den spreder sig lige som ringe i vandet lige fra folketingets talerstol, via medier og på alle platforme,  ja der er stort set ikke et sted hvor de svagest ikke nedgøres og gøres til deres egne syndebukke. Aldrig høre vi om at systemet kunne gøre det anderledes for at hjælpe. Selv når medierne efterlyser svage folk til at deltage i et program, så ender det som regel med at det er den svage som bliver gjort til offentlg sundebuk.

Igennem tiden har vi mennesker brugt sorte, dværge og handicappede som vi satte til at optræde og i bur for vi havde nogle at grine af. I dag bruger vi de svageste i samfundet til at træde på og offentliggøre som snyltere. Det er som om behovet for at retfærdiggøre andres overflod, så skal vi gøre andre til syndebukke, så vi ikke får dårlig samvigtighed.

Trods de stramninger og skærpelser der er sket igennem årene, så høre vi fortsat at når de svageste ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen til husleje, mad, tøj og andet, så er det den svagestes egen skyld fordi pengene bruges forkert, men hvordan kan man bruge penge forkert man ikke har. Man kan jo kun bruge pengene en gang som politikerne plejer at sige.

Spørgsmålet erhvordan bruges penge forkert og har politikerne eller andre ret til og kan de udstede en facistliste over hvad en på offentlig ydelse kan/skal bruge sine penge på og hvordan. De vil med loven i hånden fortælle de svageste hvordan de skal bruge deres penge og på hvad, men vil de svageste så få det bedre og kan de på den måde få deres økonomi til at rende rundt er jo spørgsmålet. Derfor er der heller ingen som har sat sig ned og tør komme med en facistliste på hvordan det kan gøres.

Politikerne står nærmest i kø for at fortælle om hvor dårligt de svage i samfundet bruger deres penge og hvor dovne de er. Ingen fortæller om hvor syge de er eller kommer med løsninger på hvad der kan hjælpe disse syge og svage ind på arbejdsmarkedet. Politikerne har kun en måde som de mener virker og det er at tage flere penge fra de svage for så skal de nok komme i arbejde. Dette er jo netop med til at stille disse mennesker endnu dårligere og vil dermed få endnu svære ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Politikerne har i den grad et stort ansvar for hvordan det arbejden folk ser på syge og arbejdsløse.

Spørgsmålet erom politikerne vil gøre det som var gældende i 30érne at når man ikke selv kunne tjene sine penge, så kunne man komme på ”hjælpekasse” for en kort tid og derfra overgik man til ”fattighjælp” og dermed mistede man samtlige borgerrettigheder. Beløbet man fik på ”fattighjælp” var hverken til at leve eller dø af. Hvad ville det sige at få ”fattighjælp”, jo man mistede sin valgret, men døde man mens man var på ”fattighjælp” blev det udbetalte beløb modregnet boet. Det var Fattigvæsenet som stod for at udbetale ”fattighjælp” og derfor var den som modtog ”fattighjælp” også underlagt kontrol, tilsyn, forsørgelsesmåde og sted i henhold til fattigvæsenets beslutninger. Det var også sådan at en mand på ”fattighjælp” ikke kunne gifte sig uden tilladelse fra fattigvæsenet. I dag har vi kontanthjælp og med denne er du også underlagt kontrol, tilsyn, forsørgelsesmåde og sted. For du skal oplyse alt lige fra dine personlige oplysninger til det som i bund og grund er årsag til du har søgt hjælp. Endnu har en på offentlig ydelse stemmeret, men hvor længe vare det for politikerne taler allerede om at det skal ændres.

Et endnu større problem er børn af disse forældre som må lide afsagn i form af at kunne deltage i fritidslivet og samværet med andre børn og lige fod med deres kammerater pga. deres forældres økonomiske forhold som jo er forårsaget af de politiske stramninger og nedskæringer der løbende er sket overfor de svageste i samfundet.

Det er samfundets opgave at sørge for børn og unge ikke lider afsavn og dermed får en ordentligt opvækst og start på livet. Det kan samfundet kun ved at det giver deres forældre et anstændigt og menskeværdigt grundlag. Grundlaget er både bolig, uddannelse/skole men også så sandelig det rent økonimiske grundlag. Så for hver gang politikerne strammer noget overfor denne gruppe mennesker, så skal de huske på at det er også børnenes og de unges opvæskt vilkår de svækker og dermed er de med til at opbygge en eller flere generationer som får en dårlig start på livet og dermed senere i livet kan risikerer at ende på kontanthjælp fordi de ikke nåede at få den samme start som andre pga. politikernes stramninger.

Spørgsmålet erom det er i orden at vi har børn som vokser op uden en computer eller en smartphone i hjemmet. Politikerne dækker sig ind under at det er forældrenes ansvar eller børn har det jo i skolerne og på bibliotekerne. Men denne ringe tilgang til den digitale verden er at sætte disse børn bagerst i rækken lige fra børnehaven og op igennem deres skole gang. Dette er jo ikke det eneste afsagn disse børn og unge får igennem deres start på livet. De vil også få indlært kostvaner som mange gange ikke er sunde og dermed taber vi som samfund hele generationer. Er det det værd som samfund eller skal vi ikke ofre de få kroner som det koster, så de børn og unge også kan få en god start på livet. Politikerne vil nok sige vi ikke har råd, men det koster langt mindre end hvad alle de forsøg koster for at få forældrene i arbejde som alligevel mislykkes. Det koster mindre at give de svageste voksne som børn et ordentligt økonomisk grundlag end det koster at sende folk ud i praktik og andre tiltag som i bund og grund aldrig føre til fast arbejde, men er spildte penge.

Behandl os ordentligtmener at den arbejdende befolkning har lukket øjnene, men skal til at åbne øjnene, hvis de tør. Det er på tide at den arbejdende del af befolkningen træder i karakter og se på om det er i orden, at vi behandler vores venner, kollegaer og familie på denne måde når de har været ude for at deres helbred eller andet har gjort dem uarbejdsdygtige. Tænk på hvis det var dig selv og dine børn….

De fleste siger det sker ikke for mig, men vi frivillige i Behandl os ordentligtmøder folk som aldrig havde drømt om de skulle ende i det system vi har i dag og fortæller os om hvor umenneskeligt det er og hvor nærmest fjentligt og mistænkeliggjort det er. Der er selv mennesker med tidligere høje stillinger som må anderkende at de er bukket undet pga. systemet og i dag ikke ”kun” har deres fysiske sygdom men også er endt med at have psykiske lidelse som følge af presset fra systemet.

Derfor beder Behandl os ordentligtom at det arbejdende folk vil ind i kampen med os for at se på hvordan vi fællesskab kan ændre det til det bedre. For det første foreslår vi at stramninger stopper her overfor de svage i samfundet, men dette er jo langt fra nok. Vil man prøve at få svage folk i arbejde duer pisken ikke, men vi skal have et rummeligt arbejdsmarked og med plads til alle. Sidst men ikke mindst så skal vi jo passe på jer som er i arbejde og derfor skal der gøres noget ved nedslidningen på arbejdspladserne. Det hjælper ikke noget vi prøver at reparerer et hul og så laver et nyt. Der skal en helt ny måde at tænke de svage ind på arbejdspladserne og stoppe nedslidning. Det arbejdende folk skal også igen have et sikkerhedsnet som, hvis uheldet er ude og man ikke mere kan arbejde, så vil der være et økonomisk sikkerhedsnet uden huller man kan falde igennem som gør at man kan leve et anstændigt liv.