Pressemeddelelse juni 2020

Rødstrømpernes berettigelse dengang og i dag

 Behandl Os Ordentligt siger.

Lidt historie som danner baggrund for denne artikel
Slutningen af 60érne begyndte kvinder at gøre oprør overfor opfattelse af kvinder. I 1970 blev rødstrømperne stiftet med navnet Rødstrømpebevægelsen. Udgangspunktet var at lige løn og lige vilkår for mænd og kvinder. Kampen skulle foregå i politik, på arbejdspladsen, i familien og i dobbeltsengen. Rødstrømpebevægelsens slogan lød: Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp.

Rødstrømpebevægelsen opnåede øget fokus på uligheden mellem kønnene og i 1973 blev det til fri abort, ligelønsloven i 1976 og forbedringer i barselsloven i 1980. Rødstrømperne har efterladt sig blivende institutioner som fx Kvinfo, Kvindemuseet i Århus, Krisecentre for voldsramte kvinder og Kvindehuset i København.

Lige siden rødstrømperne forsvandt i 1985, så er der stort set ikke sket nogen forbedringer vedr. ligeløn eller andet som har forbedret både kvinders og mænds forhold på arbejdsmarkedet og i hjemmene.

Det kan undre en at når der fejres Kvindernes kampdag, så er der meget få som deltager i dette. Man skulle tro alle kvinder var tilfredse med alt hvad der bestemmes politisk, på arbejdsmarkedet, om barsel/samvær og hvordan eller hvad en familie er og skal se ud.

Vi har i dag ca. 37 former for forskellige måder at være familie på, men i systemet gælder stadig de gamle kernefamilie regler som der er færre og færre som lever efter og samtidig er det en indgriben i de andre 37 andre måder at være en familie.

For 50 år siden var det kvinderne som havde meget at kæmpe for, men i dag er det både kvinder og mænd som har meget at kæmpe for som halter i samfundet.

For at begå sig som kvinde i en topstilling skal du være en mand og klæde dig som en mand, men hvorfor.

Har vi stadig den ide om at kvinder ikke er lige så dygtige og kloge som mænd eller er det kvinderne som ikke selv tror på de kan nå til tops som kvinde uden de er iført jakkesæt. Hvem er det som mener en kvindelig direktør ikke er troværdig uden at have et jakkesæt på. Der er faktisk mange som er med til at fastholde det gammeldags syn på en kvindelig direktør eller leder.

Vi kan spørge os selv hvorfor vil kvinder ligne mænd for at komme til tops i de danske virksomheder og hvorfor tænker vi som vi gør, hvis vi ser en kvindelig direktør i kjole eller nederdel.

Kunne man tænke sig at rødstrømpebevægelsen blev kickstartet igen, hvor både kvinder4 og mænd deltager, da der er masse af ting at tage fat i igen, ligeløn for lige arbejde, ingen rene kvinde eller mande job, derimod en blanding af kønnene i alle fag.

Lad os håbe at 2020 er starten af et nyt årti kan blive starten på rødstrømpebevægelsen igen, lad os få happenings, gadeteater og masse af mennesker på gaden igen som kræver deres ret…