Livet på gaden er et rotteliv

Behandl Os Ordentligt siger

Han ser også farlig ud. Vildt skæg og plettet tøj. Han lugter også. Er sikkert farlig. Utryghedsskabende. Sådan går klicheen om en hjemløs.

Nok er han dansker, men danskerne ser ham ikke, husker ham ikke, hører ham ikke. Hvis de alligevel ser ham, skifter de fortov.

Det er vist et meget godt billede af hvordan og hvad mange danske borger mener om de hjemløse i vores såkaldte velfærdssamfund

Hvordan gik det til at hjemløse kommer til at sove på gaden, mange af dem har jo taget uddannelse, haft familie, egen bolig, bil og mange andre til samt haft et arbejde de har passet, så lige pludselig er der noget der får kæden til at hoppe af, de kan have mistet deres arbejde blevet skilt, et barn kan være død eller konen kan være død

Så lige pludselig lader de det hele stå til, de kommer ikke på arbejde for ikke deres regninger betalt osv..

Så ender de på gaden, det er utrolig vi kalder Danmark for en velfærdssamfund og den slags ting kan ske med folk havner på gaden, vi evner ikke at tage hånd om borgerne der er havnet i en dårlig situation eller hvad, ønsker disse personer ikke at få hjælp siden der er så mange hjemløse stadigvæk eller endnu være man vil ikke hjælpe dem fra offentlig side af

Gled ud på gaden

(I dag er der ikke meget hjemløs over Niels. Hans grå hår er redt, han er glatbarberet og ser væsentligt yngre ud end de 69 år. Under den grønne sweater er skjorten hvid og vinkelret. 

Hvordan gik det til, at han sov på gaden? Niels kan ikke huske det. Han havde levet et helt almindeligt liv. Studerede på universitetet, passede sit arbejde, nåede pensionsalderen. Men en dag ville han ikke leve længere. Det var en tåget periode.

– Det var en depression, det ved jeg i dag, forklarer Niels, der gled fra bolig til gaden uden at lagre det i hukommelsen, fordi hans mentale tilstand var belastet af tanker om selvmord. 

Men gaden, den ramte han. Pensionen ophørte, da han blev erklæret forsvundet. Og så krævede selv basale nødvendigheder planlægning. 

– Der er ikke særligt mange offentlige toiletter tilbage, fortæller Niels. 

Derfor skulle han altid sørge for at have 11 kroner på sig. Seks kroner til det billigste rugbrød og en femmer til toilettet på togstationen). (Kilde. kirkenskorshaer.dk)

Læs mere på kirkenskorshaer.dk