Hvad nytte er det til 

Hvad nytter det vi demonstrer. De ord er tit blevet sagt gennem tiden, vi har også set hvis det regner, bliver folk inden døre. Sidste store demonstration var da fagbevægelsen kørte folk i 150 busser til Christiansborg fordi de var utilfredse med regeringens og DF´s genopretningsplan.
Nogen af de frivillige i Behandl os ordentligt var med til demonstrationen, huske mange mennesker var helt oppe på lyserøde skyer og sagde nu må der ske noget når så mange demonstrerer
Hvad alle demonstranterne ikke lige havde regnet med var at LO formanden Harald Børsting 2 dage efter demonstrationen, tog alle 80.000 god og grundig i røven og sagde ja til man ændrede dagpengeloven til at arbejdsløse kun kan få dagpenge i 2 år og så er det bare hårdt og brutalt ud af dagpengesystemet.
Nu er det kommet frem at hjemløse, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere i 1928 lavede en demonstration. Det startede med et sted med få personer og så samlede man op hele vejen til København. Samlede op ja, men ikke i bil eller busser, nej de gik hele vejen til København. Hvis man dengang kunne samle folk og udrette noget, så må det kunne lade sig gøre den dag i dag. For det som er vigtigt for en politiker, er jo stemmer og er der nok som går imod dem, ja så får de ikke stemmer nok til valget. Dengang var de 15-25.000 som samledes og det er selvfølgelig ikke nok i dag. I dag skal vi op på over 100.000.
Vi skal her huske at fortælle hvis man var på offentlig ydelse på daværende tidspunkt, mistede man også sin ret til at stemme og man kunne kun modtage fattighjælpe så mange måtte forlade hus og hjem, så derfor var der rigtigt mange hjemløse på dette tidspunkt.
En så stor begivenhed som dengang i 1928, hvor det blev til demonstration og at folk kunne samles uden brug af det vi har i dag, nemlig den digitale verden, så kan man jo godt undre sig over hvorfor denne begivende skulle slettes fra danskernes viden. Man skulle næsten tro at der er en skjult dagsorden med det når en så stor begivenhed slettes fra vores historie. Spørgsmålet er om det har været en bevidst handling fra systemets side.
Behandl os ordentligt stiller spørgsmålet. – Hvad hvis et sted mellem 15 og 25.000 mennesker samledes i Københavns gader for at protestere mod de sociale forhold? Hvis alle aviser skrev om det en hel måned? Hvis regeringen gav militæret skarpe skud og satte maskingeværer på byens tage… ville det så blive husket mange år frem? Svaret er nej. I hvert fald er der ingen husker sidste gang det skete, nemlig den 20. marts 1928. Hvor en lille håndfuld hjemløse voksede til mange tusinde mennesker. Begivenheden er slettet af historiens hukommelse.
Vi kunne fristes til at sige, var det et forsøg være igen, vælger man at gøre det som denne gang, der er masse af hjemløse, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtager og mange andre grupper.
I 1928 i København på jagtvejen 69 samledes nogle hjemløse, hvor de blev enige om at mødes i Midtjylland. Jagtvejen 69 er en adresse hvor flere bevægelser som bl.a. kvindebevægelsen og fagbevægelsen m.fl. er startede op igennem tiden.
Dengang satte man plakater op på alle herberger og svendehjem. Det var på den måde man gjorde opmærksom på demonstrationen og dermed opfordrede til at møde op.
Lyder det som en lidt naiv plan? Måske var det en ide at sætte plakaterne sat op i hele og tage kampen op mod den måde systemet hele tiden laver skærpende økonomiske tiltag og hvor hjemløse tallet stiger.

Du kan selv læse i bogen hvad der er sket…