Har vi velfærd?

Tempoet er skruet op

Arne Jørgensen husker, hvordan han som ung tømrersvend sammen med kollegerne havde tid til at nyde udsigten, hvis de havde lagt et nyt tag – eller blot stå og kigge på resultatet af det arbejde, som de havde udført.

– I dag er tempoet skruet helt sindssygt op. Hvis du sidder længere end 5-10 minutter og holder kaffepause, bliver der råbt ad dig, siger Arne Jørgensen.

Han mener, at arbejdsgiverne bør tænke og tilrettelægge arbejdet helt anderledes, så man forebygger nedslidning og tager hensyn til de ældre medarbejdere.

– Tingene går så stærkt i dag, at du laver mange kompromisser i forhold til, hvordan du arbejder. Det fører til skæve løft og dårlige arbejdsstillinger, som alt sammen er med til at slide kroppen ned, siger Arne Jørgensen. (Kilde: Fagbladet 3F)

Behandl os ordentligt siger: Hvordan kan man tale om vi har et velfærdssamfund, samtidig med man taler om forhøjelse af pensionsalderen til folk i hårdt nedslidende arbejdspladser, I vores øjne betyder et velfærdssamfund at man passer på borgerne og sørger for de har ordentlige arbejdsforhold og netop ikke bliver nedslidt.

Det er jo skræmmende læsning at læse Arne Jørgensen fortæller man ikke må side bare et halvt minut længere over sin kaffe end kaffepausen er, det har folk altid selv kunne finde ud af før i tiden

Vi kan ikke have flere 100.000 uden for arbejdsmarkedet, samtid med man har folk der bliver nedslidt på deres arbejde, hvor der er mange forkerte løft og stressende arbejde

Det skal ikke være sådan at man tilpasser medarbejderen til jobbet, men derimod skal man tilpasse arbejdet så vi ikke får nedslidte medarbejder, så medarbejderen ikke kan nyde sit otium, hvis der ellers bliver et sådan når pensionsalderen vil blive forhøjet.

Er man på arbejdsmarkedet gennem adskillige år skal man også kunne forlade arbejdspladsen og have mange gode år som senior og nyde familie og hobby…
Hvis du som et menneske på 20 år starter på dit arbejdsliv, så skal det jo gerne være sådan at man kan have en drøm om, at når man når en bestemt alder ved man kan gå på pension for at nyde livet med det som man må give kald på mens man er på arbejdsmarkedet. Forvinder denne drøm og tanken om at man er død eller nedslidt inden man kan gå på pension fjerner man livsglæden fra folk og dermed interessen for at være en del af arbejdsmarkedet. Den enkelte medarbejder bliver ikke til en god medarbejder men en robot som bare skal have livet til at gå indtil denne, falder om og dør.

Læs mere fagbladet3f.dk