Fordomme og tabuer. Det skal vi have gjort op med

Behandl Os Ordentligt siger

Hvordan kan dette her ske i Danmark, et barn bliver anbragt hos en familie fordi moderen har fået en blodprop, familien kunne ikke tage sig af ham, derfor skulle han arbejde på en gård, når man taler med ham, kan man fornemme han har været udsat for grimme ting.

Som 15-årige kommer han på efterskole her møder han Hash for første gang senere havner han i kokain og heroin det koster ham det ene ben.

Senere kommer han på et kommunalt herberg, hvor en ven finder ham liggende i sin seng i sin urin og afføring, han havde store smerte så han ikke kunne komme op af sengen, desuden var han placeret langt fra toilettet og der var døren så smal hans kørestol ikke kunne komme ind, man havde søgt om et botilbud til han men havde ikke fået svar (hvordan kan det lade sig gøre ???)

I dag er han 47 år mangler det ene ben, hans ryg er ødelagt af at køre og bo i hans kørestol, han har fået tæsk utallige gange, han lever et liv som flygtning i hans eget land, kommunen fralægger sig alt ansvar og selv ikke sygehusvæsnet kan rumme en som ham

Undskyld udtrykket men hvordan fanden i helvede kan den slags ske i vores velfærds land? hvabehar!!! Nååå, nej konkurrenceland for velfærd findes jo ikke mere. Det blev aflivet for mange år siden.

I dag har han en et værelse med tekøkken og eget bad/toilet men livet på gaden har slået ham i stykker.

I Danmark halter det gevaldigt med retssikkerheden, når det gælder mennesker med handicap og psykisk sårbarhed. Når det så handler om mennesker, der både er handicappede, psykisk sårbare, stofbrugere og hjemløse, så er ordet “retssikkerhed” helt fjernet fra ordbogen.

”Hallo er der nogen der vil tage æren af dette her svineri, så synes jeg de skal indstilles til at modtage ridderkorset for at destruerer mennesker totalt…”

Jacobs historie er yderst vigtig for

(At alle mennesker skal have lige vilkår, muligheder og ret til at leve. Jacob og alle de andre mennesker, der er sat uden for samfundet, lever med konsekvenserne af, at vores land ikke har lært at forebygge og hjælpe rigtigt og rettidigt, når det handler om handicap og psykisk sårbarhed. At der ikke er lige vilkår. De lever med konsekvenserne af, at systemet har glemt, hvem det er til for.

Vi kan som samfund ikke være bekendt at tabe mennesker på jorden på den måde, og lade dem leve som fredløse og i konstant frygt). (Kilde. monicalylloff.dk)

Læs mere på monicalylloff.dk