Er de unge bange for fremtiden

Behandl Os Ordentligt siger

Man kan godt forstå hvis mange unge er bange for fremtiden

Der stilles højere og højere krav til uddannelse, karakter og CV’et skal jo nærmest være fyldt til bristepunktet for man kan komme i betragtning til et arbejde

Ud over det er der masse af andre ting unge kan være bange/nervøse for ud i fremtiden

Forurening, miljø, klima, strålinger fra alt teknologi bliver kraftigere og kraftigere fordi kan får hurtigere og hurtigere teknologi

(Her kan vi så passende spørge de unge om de er klar til at trække i håndbremsen for at få tempoet sat ned samt få strålingerne nedsat, men meget tyder på de unge ikke er klar på det)

Går vi videre til forurening, miljø, klima er ungdommen så klar på at tænke ud af boksen med produktionsformer og er de evt. klar på de selv skal avle flere af deres fødevare hjemme i haven og lokalt i det område de kommer fra

Sidst men ikke mindst har vi alle våben der rasler mere og mere, vi har diverse sygdomme som der tales konstant om i pressen, det gør rigtigt mange utrolig bange og utrygge

Tager man den økonomiske del som ser totalt uoverskueligt ud, så forstår man alt i alt godt ungdommen frygter fremtiden

Men et er sikkert uanset hvordan det går i det næste årti, så vil tingene tilpasse sig hen ad vejen. Enden vil det blive et chok og meget grim overgang for rigtig mange, hvor mange vil bukke under eller det vil blive et grimt syn med store klima forandringer

Men det vil ske på en eller anden måde for vi må ikke tro det bare kan fortsætte som nu

Titanic rejser sig

(For cirka tre år siden begyndte jeg at lytte til en amerikansk musiker, som hedder Weyes Blood. Egentlig lyttede jeg, fordi kvinden bag kunstnernavnet hedder Mering til efternavn ligesom mig. Og jeg tænkte, at hun måske var et fjernt familiemedlem. Det er hun ikke. Men sidste år udgav hun et nyt album, Titanic Rising, som handler om klimakrisen, om fremtiden, om at drømme og om at drukne.

Albummets coverbillede er et oversvømmet teenageværelse, mørkt og blåt og med Natalie Mering selv svævende i rummet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over titlen. Titanic Rising. Det er det tidspunkt, hvor skibet har rejst sig op og står fuldstændig lige op i luften, inden det om et øjeblik bliver slugt af havet. Og for mig er det ét af de mest håbløse billeder på klimakrisen. Min største frygt er, at vi lige nu står på skibet, som rejser sig i oprør og råb og krise en allersidste gang, og at det allerede er for sent, og vi allerede er ved at synke. At vi har ramt isbjerget.

Jeg har sat mig for at undersøge, hvad klimakrisen gør ved os, og hvilke forskellige måder vi kan være i verden på. Det er ret store spørgsmål, men det er også en ret stor krise.

Og selv om klimaforandringernes konsekvenser med oversvømmelse og orkaner og tørke kan virke som noget fra en katastrofefilm, så er en del af problemet ved den faktisk, at den ikke er særlig dramatisk. Klimakrisen er ikke ét tidspunkt eller én begivenhed, man kan pege på. Den er her hele tiden – og alligevel er det ikke altid, man kan mærke den. Det er med til at gøre den svær at begribe.

»Det svære er jo at fortælle om noget, som er en relativt langsom fremskridende proces, og forklare, hvorfor det er et problem,« siger meteorologen Jesper Theilgaard.

For ham er opgaven så vigtig, at han efter 27 år som vært for DR’s vejr, sagde op for at bruge alle sine kræfter på at fortælle om klimaforandringerne.

»Man løser ikke krisen fra den ene dag til den anden. Måske har det, vi sætter i søen i dag, først virkning om nogle år, måske først om ti år.«

Men vi er nødt til at være optimistiske, siger han. Der er løsninger. Der er muligheder. Men Jesper Theilgaard ved også, at der er en forskel på hans og min situation.

»Jeg kan godt se, at specielt mine børn og børnebørn står med nogle problemer,« siger han.

Jeg nikker). (Kilde. information.dk)

Læs mere på information.dk