Er anderledes opførende børn, psykisk syge

Behandl os ordentligt siger:

Tilbage i tiden starter man specialskoler op så var stats styret, til de børn der var anderledes end flertallet

Der kunne man tage mere hånd om den enkle barn/elev og se efter hvad behov barnet havde for at kunne lære dem noget

Der blev lavet en skole i Skive, folk kom fra hele verden for at se skolen det var en revolution inden for den slags skoler men med tiden er skolen blevet dårligere og dårligere

I dag køre den med samme nummerering som andre såkaldte almendige skoler, så hvor blev specialskolen som var en revolution af…

Inkludering af specielle børn i almendig skoler er djævlens makværk, det dur ikke når der ikke kommer flere lære i klassen (der burde være 3 lære i hver klasse)

Det er rent forkasteligt det man gør i dag med at sætte børn som er psykisk syge ind i almindelige skoler. Det vil følge børnene resten af livet. Disse børn vil få problemer med at tegne forsikringer mod skader og lignende og kommer de ud for skader vil de få problemer med at få erstatning

Behandl os ordentligtvil mene vi skal have en anden undervisning/uddannelsessystem

Man skal sætte mennesker/personen i fokus og se hvad der er bedst for den enkelte

Og så skal vi langt væk fra som det er i dag, hvor man kun vil se løsninger og ikke anerkende problemerne og så længe man ikke vil det kan de ej heller løses på en god måde

’Parent blaming’

(Mit modtræk kan kritiseres for at være et udtryk for såkaldt parent blaming, altså for at give forældrene skylden for deres børns problemer.

Imod dette kan jeg sige, at min erfaring er, at alle forældre gør det bedste, de kan, også de, der kommer til at skade deres børn – og tilføje, at også det har forståelige årsager. Men det ændrer ikke ved, at forældrene ofte er en væsentlig del af årsagen.

Endelig kan mit modtræk kritiseres for ikke at anerkende forældre og børn som eksperter i sig selv.

For jeg hævder en merforståelse, også selv om jeg kun foreslår forældre, hvordan deres barn måske kan forstås, og hvad de forsøgsvist kan gøre for at se, om det løser problemet. Selv om forældrene søger ekspertise og er glade, når problemerne løses, ophæver det ikke ekspertrollen.

Kritikken af parent blaming og ekspertrollen har baggrund i et positivt ønske om at myndiggøre mennesker, der historisk set har været udsat for moralsk fordømmelse og en alvidende, undertrykkende ekspertise.

Men hvis for eksempel psykologer følger kritikken, kan de ikke fremsætte tanker om, hvordan forældre kan komme til at skabe problemer for deres børn, og hvad de kan gøre for at løse dem igen.

Meget kan således tyde på, at mit modtræk forbliver mit eget.

Men nu, hvor det er omtalt, kan andre, der også ser begrænsninger i den fremherskende form for hjælp til børn med adfærdsproblemer, gribe bolden, hvis de ønsker det). (Kilde. information.dk)

Læs mere på information.dk