Der er mange måder på familieliv

Far, mor og børn

Før hen i tiden var det mest normal at leve sammen i en familie, far, mor og børn. Der er sket meget siden den tid. Flere og flere lever på alle mulige måder. Flere steder er det dine, mine og vores børn, man må undre sig over at børnene kan finde ud af det. Men man kan spørge sig selv om det har nogen betydning bare børnene har det godt.

Der er også familier, hvor far og mor har hver deres soveværelse og det eneste familien har sammen, er når de skal til familiefester ellers lever de hver deres liv, men børnene er sammen og det er en meget god løsning for lige de familier.

Og så sker det også på denne måde som artiklen omhandler, hvor en kvinde vælger at få et barn sammen med en ven. De lever ikke sammen og manden har meget få opgaver, med mindre det er noget han selv ønsker og har lyst til.

Det er klar at fremtidens borgere har helt andre krav end mange borger har i dag, fordi man har levet alene med en af forældrene, eller har været en del af din, min, vores børn.

Der vil komme andre måder at bo på, leve på, uddanne sig på og arbejde på.

Behandl os ordentligt ser at det vigtigste er at få gode og sunde børn uanset hvilken familie form de er en del af. Vi ser også frem til at se hvordan deres opvækst har præget dem og hvad det er for forandringer de vil lave i fremtiden.

Behandl os ordentligt mener helt sikket at disse børn af i dag vil have helt andre ideer på hvordan de vil leve og hvordan de ser på det vi i dag kalder ”familien”. Måske vil de se på det som os, at der skal helt nye tanker omkring bolig og arbejdsmarkedet som skal sættes i gang.

Alt eller intet

(Johan havde på det tidspunkt været Pias ven i 15 år. Han var et godt menneske, så godt ud og havde præcis de egenskaber, som Pia satte højest. En vild idé begyndte at slå rod inde i Pia: Kunne hun mon spørge ham, om han ville have et barn sammen med hende?

– Jeg ville ikke spørge hvem som helst, men at få Johan som far føltes helt rigtigt, forklarer hun.

Efter mange tilløb tog Pia endelig mod til sig og stillede sin ven det livsomvæltende spørgsmål: Kunne han hjælpe hende med at blive gravid?

Hun forklarede, at han selv måtte vælge, om han ville påtage sig en faderrolle, eller om han bare ville hjælpe til på afstand. Hun håbede selvfølgelig selv på det første.

– Først blev jeg lidt paf. Men jeg sagde, at jeg ville tænke over det, og det var helt sikkert ikke et klart ”nej” fra min side, fortæller Johan.

For Pia fulgte nogle urolige dage, hvor tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Hun gik som på nåle og ventede kun på Johans besked. Heldigvis tog det kun to dage, før han havde truffet en beslutning, og det viste sig, at hendes bange anelser havde været helt unødvendige: Johan var klar til at stille op, og han ville gerne påtage sig en faderrolle.

– For mig var det alt eller intet. Hvis jeg skulle være far, ville jeg også være det 100 procent, forklarer Johan.

Faktisk var Johan også begyndt at længes efter at blive forælder. Han havde bare heller ikke fundet den rette. Han havde ikke drømt om barn lige så længe som Pia, men da hans søster fik et barn, fik han stadig større lyst til selv at føle glæden ved at have en lille søn eller datter). (Kilde. Ude og hjemme.dk)

Læs mere i Ude & hjemme.dk