At de vil være det bekendt

Behandl os ordentligt mener politikerne kender ingen grænse for hvor hårdt de vil stramme tommelskruerne, når det gælder borger uden for arbejdsmarkedet.

Der er ingen fagligt kendskab til mennesker som er uden for arbejdsmarkedet eller for den sags skyld mennesker i det hele taget som ikke er på niveau med dem som har taget en længere varende og højere uddannelse. Det giver sig udslag i at politikerne mener at den eneste måde at få alle selv syge ud i arbejde er at ramme disse mennesker hårdt nok økonomisk. Kontanthjælpssystemet er også med til at pga. stramninger, så rammes mange af dem af ensomheden. Foruden de dårlige økonomiske vilkår og ensomheden, så har mange andre diagnoser fordi de bliver kørt utrolig hårdt psykisk af systemet, den slags ødelægger mange mennesker. Behandl os ordentligt har været vidne til velfungerende men syge mennesker som ellers meget megen lille hjælp ville have kunnet klare sig selv rent økonomisk, men i stedet valgte kommunerne at forlange vedkommende på kontanthjælp og derefter langsomt kørte personerne ned psykisk, så de selv i dag flere år efter lever for nedrullede gardiner og døjer med store psykiske problemer. Det er ikke kun Behandl os ordentligt som kan fortælle om den slags, men der er også praktiserende læger som befinder sig i en håbløs situation og må nøjes med at udstede piller til deres patienter og se på at deres patienter bliver dårligere og dårligere selv om lægen er der for at helbrede og det kunne de, hvis systemet gav dem lov.

Det må undre Behandl os ordentligt at der ikke er flere på arbejdsmarkedet som tager afstand fra den slags hårde sanktioner, i sted for man lukker øjnene og ser til den anden side, tænk på det kan ramme jeres børn, forældre og bedsteforældre. Men måske er dem på arbejdsmarkedet godt klar over det, men er bange for at sige eller gøre noget fordi de er bange for det bliver dem selv der ender der.

Behandl os ordentligt håber vi fremover kan nedsætte arbejdstiden, samt ofre mere på at lære at uddanne de folk uden for arbejdsmarkedet, så de kan blive en del af arbejdsmarkedet i sted for at blive skubbet ud af samfundet

Her er aftalens hovedinitiativer:

  1. Sanktionen for uberettiget ophold i udlandet og uoplyst arbejde skærpes.
  2. De nuværende 80 sanktionssatser reduceres til fire, og samtidig udvides den skærpede rådighedssanktion. Der tages særlige hensyn til udsatte borgere.
  3. Kommunerne forpligtes til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri.
  4. Kommunerne får pligt til at indgå en aftale om jobsøgning fra første samtale med jobparate ledige og får desuden mulighed for hurtigere at træffe afgørelser om sanktioner for job- og uddannelsesparate.
  5. Stop for social eksport med flyttehjælp, fremover administrerer tilflytterkommunen reglerne, ikke fraflytterkommunen.
  6. Hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal vejlede kommuner og a-kasser i sager om fremmedkrigere og socialt bedrageri.
  7. Udsatte borgeres retssikkerhed styrkes med klare rammer for partshøringen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
  8. Kommunernes vejledning til borgerne om rettigheder og pligter forenkles, så borgerne ikke er i tvivl om deres rettigheder og pligter.
  9. Kommunernes brug af sanktioner over for udsatte borgere følges tæt med blandt andet praksisundersøgelser, og der skal gennemføres flere fokusrevisioner på udvalgte områder for at sikre borgernes retssikkerhed. (Kilde: Beskæftigelsesministeriet)

Behandl os ordentligt udtaler sig aftalens hovedinitiativer:

  1. Der er allerede i dag sanktion overfor dem som uberettiget opholdet sig i udlandet, så dette er ikke nyt.
  2. Det vil sige at man vil skære alle over en kam. Bare man en gang glemmer et møde selv om man er meget pligtopfyldende og altid møder op eller hvis man bare kommer 5 minutter for sent for at tjekke job net. I begge tilfælde vil det udløse en sanktion. Der står at der skal tages hensyn til svage borgere, men ingen kommune anerkender jo svage borgere, så hvornår er en borger svag…
  3. Dette er ikke nyt fordi en kommune kan ikke føre en bedragefrisag, men det kan kun politiet og dermed skal sagen ende for en dommer.
  4. Dette vil sige den ledige skal søge jobs uanset om det er realistisk og så ender vi igen med de mange virksomheder, bliver gale over alle de henvendelser de får fra jobsøgende. Dette skaffer ikke de ledige job kun udgifter og ikke mindst nederlag som absolut der ikke er brug for som ledig.
  5. Det vil gøre så mange der har brug for at flytte ud i yderområder til billigere boliger, ikke mere vil få nogen flyttehjælp, da det er yderst sjældent at tilflytterkommunerne vil give hjælpen. Nogle ”fattige” kommuner vil dog få ekstra udgifter påført fordi de rige kommuner vil benytte sig af dette.
  6. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er gået fra at være et oplysningssted for landet borgere til et oplysningssted for kommuner og a-kasser. Det fremgår tydeligt af dennes hjemmeside. Der vil så i fremtiden være 2 myndigheder som har en hotline, da Ankestyrelse allerede har en sådan hotline for kommunerne.
  7. Politikerne følger ikke rigtig med tiden fordi det hedder ikke mere en partshøring ude i kommunerne og derfor når en del borger ikke at skrive deres partshøring, da kommunerne kalder det alt andet. Så det ville være en ide at være enige om hvad en partshøring skal hedde, så borgerne er klar over hvad det er de modtager og ikke mindst får muligheden for at klage over en afgørelse.
  8. Der mangler i den grad at stå hvad der er borgerens rettigheder og pligter. For selv ude i kommunerne er dette ikke ens, men er afhængig af hvilken kommune man bor i.
  9. Endnu flere ansættes og landet borgere påføres udgifter til endnu flere lønninger som koster mange flere kroner end at fortsætte som det er nu. Løsninger som kun har til formål at gøre det dyre for landet uden der reelt kommer nogle synlige resultater ud af det og slet ikke når man vægter det op imod hvad det kommer til at koste.

Læs mere